rEUpower - Blog

Jeg er startet hos rEUpower – nu åbner vi op for processen.
Hej og velkommen til rEUpower´s blog!
Mit navn er Marco, og jeg er netop startet hos rEUpower. Her på bloggen kommer jeg løbende til at dele opdateringer om vores arbejde, vores projekter og de skridt, vi tager på vejen mod en grønnere fremtid. - Vi inviterer jer med bag kulisserne hos rEUpower, og der kommer til at blive delt små glimt af teknologien bag vores løsninger, samt status på nye projekter.

rEUpowers løsninger.
Hos rEUpower arbejder vi I simple term med genanvendelse af elbilsbatterier. Vi giver dig eller din virksomhed mulighed for at lagre din strøm mere effektivt. Elbilsbatteriet lader op når strømmen er billigst - eksempelvis om natten - lagre energien, og yder derefter strømmen videre ud i husstanden når der er brug for det.
rEUpower tilbyder lige nu to løsninger.
Budget pakken (øverste billede)
Vores budget pakke består af de samme komponenter, som man får i vores premium pakke - altså et elbilbatteri og en rEUpower-boks. Vi tester batteriets kapacitet, og man betaler derefter for den kapacitet, som batteriet er målt til. Monteringen af batteri og rEUpower-boks udføres af en professionel elektriker. Vi laver løsningen til dig - elektrikeren udfører montering af produktet.
Premium pakken (nederste billede)
Vores premium pakke er opbygget efter det princip, at alt er lavet med den højeste kvalitet, driftsikkerhed og finish. - Vi går længere end i en standard renovering af batterier. Batteriet bliver pulverlakeret, og alle skruer og komponenter bliver udskiftet. Vi tester måler hver enkelte battericelle, hvorefter de celler, som ikke lever op til hvad den skal yde af kapacitet, udskiftes. Denne proces gør, du får et produkt som er driftsikker og utrolig stabil - Udskiftning af battericellerne resulterer i, at ydeevnen på batteriet bliver tilsvarende nyt, eller endda bedre.

rEUpower udvikler - Nye døre åbnes op.
Vi har i den seneste tid arbejdet på at få nye Lavvolt løsninger i sortiment, imens vi har leveret eksisterende Højvolt løsninger. Helt specifikt genanvender vi 10kwh batteripakker hvis elektronik ikke har været god til at sikre udnyttelse og drift. Ved at anvende vor egen elektronik til at overtage styring og overvågning kan vi nu give disse pakker nyt liv som ekstra økonomiske løsninger. Vi har været overrasket over at finde hovedparten af de kasserede batterier på oprindeligt 10kwh kun kunne levere 1-2kwh. Efter anvendelse af vor styring får vi gennemsnitligt 8,7kwh ud af pakkerne ved stuetemperatur. Disse pakker er ikke helt så økonmiske som vore højvolt pakker hvis man kan bruge kapaciteten af disse. Men de er meget anvendelige til feks. nødstrøm, mindre boliger og indendørs montering da de er af LFP typen.

Off-Grid.
I den sidste tid har vi lavet en del arbejde på at kunne levere løsninger der passer til off-grid forbrug. Dvs løsninger der kan anvendes hvor der ikke er strøm eller hvor det er vigtigt at funktionen stadig kører selvom der ikke leveres strøm fra nettet.
Rigtig off-grid
Idet vore løsninger kræver en inverter, som når den er tilsluttet elnettet permanent skal være på statens "positiv liste" over invertere. Derfor kan vi ikke anvende en hvilken som helst inverter. Men hvis løsningen ikke er permanent tilsluttet, kan vi anvende langt billigere invertere. Det kan fx være en bil, trailer, båd, container eller sommerhus. Hvis tilslutningen kan fysisk afbrydes kan vor løsning så fungere uden elnettet. Evt kan løsningen midlertidigt lades op, men det skal være fysisk afbrudt.
Dette giver en langt mere økonomisk løsning, men naturligvis en der kræver fysisk handling ved skift til off-grid drift og tilbage.
Nødstrøm
Som udgangspunkt kan de invertere vi leverer, når de er tilsluttet et batteri - levere nødsstrøm. Men de billigste løsninger leverer dette på en speciel port, dvs hele huset strømforsynes ikke. Vi har lidt dyrere løsninger som ved hjæp af et par relæer kan forsyne huset med strøm komplet.
De billigere løsninger kan såmænd også forsyne hele huset, hvis man kobler hele huset på den specielle port. Men dette kommer med et par begrænsninger. For det første vil inverteren omdanne al el der sendes til denne port hvilket giver et tab på nogle procent, og dermed lidt højere elregning. I tilgift kan elforbruget ikke overstige inverterens kapacitet, så afbrydes al el til huset for at beskytte inverteren fra at brænde sammen. Det har vi nu fundet en løsning på, så vi kan "skifte om" til nødsstøm og tilbage automatisk, uden tab under normal drift.